Blix – en antiautoritær satiriker
Ragnvald Blix (1882-1958) var en norsk tegner, der især blev kendt for sine politiske satiretegninger.
Han slog igennem i 1904 med udstillingen Forfatterkarikaturer, der viste portrætter af nordiske åndspersoner som fx Herman Bang, Johannes V. Jensen, Agnes Henningsen og Georg Brandes. Karikaturerne var nogle af de første af sin slags, og mange af ofrene blev stødt på manchetterne over Blix’ respektløshed. Den berømte og toneangivende norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson, som Blix også havde haft under behandling, udtalte: “Nei, den av meg var dårlig, men alle andre var for resten faen så gode” – hvortil Blix replicerede: “Det siger alle de andre også”.
|
Ragnvald Blix: Georg Brandes
|
Blix boede 1903-07 i Paris, og oplevelsen af andægtige turisters beundring af Louvres mesterværker gav stødet til en række parodier på klassikere i kunsthistorien som fx Leonardo da Vincis Mona Lisa. Karikaturerne blev vist på Salon des Indépendants i Paris 1905 og 1906 og blev en kæmpe succes. Publikum stimlede sammen foran billederne; de blev trykt i flere aviser og tidsskrifter; og den amerikanske forfatter Mark Twain så gengivelser af tegningerne og forsøgte at lokke Blix til USA for at arbejde. Twain skrev i et brev til Blix om Leonardos berømte portræt: “I have always had an aversion for Mona Lisa before, but this one is just a darling.” Blix nåede dog ikke at tage imod Twains opfordring: “Jeg betænkte mig så længe, at Mark Twain døde.”
Tegneren blev i stedet hyret af Europas førende satiriske blad, Simplicissimus i München, hvor han boede og arbejdede indtil 1918. Det blev sagt om bladet, at der fandtes to magter i Tyskland – den ene var kejseren, den anden Simplicissimus.
Tegneren blev i stedet hyret af Europas førende satiriske blad, Simplicissimus i München, hvor han boede og arbejdede indtil 1918. Det blev sagt om bladet, at der fandtes to magter i Tyskland – den ene var kejseren, den anden Simplicissimus.
I München oplevede Blix første gang – men bestemt ikke sidste – at en hans tegninger affødte officielle protester. Som en kommentar til Ruslands engagement i den blodige 1. Balkankrig trykte Simplicissimus i 1912 Blix’ tegning, Zarens syge søn, gengivet her til højre. Tegningen viser døden, der trænger ind i zarpaladset og forsøger at tage den russiske herskers blødersyge søn med sig. Zaren beskytter sønnen og siger til døden: “Hvad vil du her? Har jeg ikke givet dig nok at arbejde med på Balkan?” Pga. tegningen blev Simplicissimus forbudt i Rusland og Blix fortalte: “Det var et stort økonomisk tab for bladet, men jeg fik lønforhøjelse.”
|
Under sine år i München udviklede Blix den intelligente sammensmeltning af tekst og billede, som blev kendetegnet for hans skarpe kommentarer til sin samtid. Personer og begivenheder blev aldrig tegnet overdrevent karikeret, men hængt ud med desto større effekt ved hjælp af elegante antydninger. Billederne blev fuldendt af korte og rammende tekster, der i lige så høj grad som tegningen bidrog til satiren. Han betragtede selv ord og billede som to sider af samme sag: “Mange spørger mig, om jeg skriver teksterne selv; man kunne lige så vel spørge, om jeg tegnede tegningerne selv.”
Mussolinis karikatur, 1932
Jeg kan sagtens more mig over en god karikatur af mig selv, men Hitler er en fornærmelse.
Jeg kan sagtens more mig over en god karikatur af mig selv, men Hitler er en fornærmelse.
I årene 1919-21 var Blix redaktør af tidsskriftet Exlex (Lovløs), som han grundlagde og udgav fra Oslo og København som en nordisk pendant til Simplicissimus. Selvom Exlex’ bidragydere var blandt de vigtigste forfattere og tegnere i Skandinavien, måtte bladet lukke allerede i 1921 pga. for få abonnenter. I resten af sit liv leverede Blix ugentligt en tegning til tre skandinaviske aviser: Det norske Dagbladet, den svenske Göteborgs Handels- og Sjöfartstidning og Berlingske Tidende.
Størst ry fik han, fordi han allerede meget tidligt efter nazisternes magtovertagelse i 1933 stillede skarpt på de uhyrlige tilstande i Tyskland. Hans kritik gik ikke ubemærket hen uden for Skandinavien. I 1930'erne afgav Tyskland og Italien flere gange officielle protester til Norge, Sverige og Danmark over at være blevet dyppet i tegnerens syrebad. Blix-tegninger, der gjorde nar af de to fascistiske regimer, var, ifølge direktøren for det danske udenrigsministerium, anledning til 99% af de klager, man modtog fra Tyskland og Italien. Blix’ satiriske arbejde betød, at han under den tyske besættelse måtte forlade sit hjem i Danmark og flygte til Sverige.
Størst ry fik han, fordi han allerede meget tidligt efter nazisternes magtovertagelse i 1933 stillede skarpt på de uhyrlige tilstande i Tyskland. Hans kritik gik ikke ubemærket hen uden for Skandinavien. I 1930'erne afgav Tyskland og Italien flere gange officielle protester til Norge, Sverige og Danmark over at være blevet dyppet i tegnerens syrebad. Blix-tegninger, der gjorde nar af de to fascistiske regimer, var, ifølge direktøren for det danske udenrigsministerium, anledning til 99% af de klager, man modtog fra Tyskland og Italien. Blix’ satiriske arbejde betød, at han under den tyske besættelse måtte forlade sit hjem i Danmark og flygte til Sverige.
Tyskland før og nu, 1933
“Das Volk der Denker und Dichter” – Das Volk der Henker und Richter
“Das Volk der Denker und Dichter” – Das Volk der Henker und Richter
Blix’ undergravende virksomhed var dog ikke kun rettet mod Hitlers og Mussolinis diktaturer, også Sovjetunionen, England, USA og de nordiske magthavere blev ofre for tegnerens skarpe blik. Og satiren gjaldt heller ikke kun politiske forhold – enhver form for menneskelig dobbeltmoral og hykleri kunne få Blix til at hvæsse sin pen. Han sagde selv om sit arbejde: “For at være en god Karikaturtegner må man være kold som Is, lige overfor alle Meninger og alle Personer. Sympatier og Antipatier eksisterer ikke. Fremfor alt ingen Respekt for Autoriteter, Traditioner eller nogen som helst i Himlen eller på Jorden, ikke engang for noget i Helvede.”
Blix’ tegninger var drevet af mod, vid og humoristisk kritik af enhver autoritet. Hans virke demonstrerer, at selv den største magt og de stærkeste dogmer heldigvis er sårbare over for de kritiske spørgsmål, som en enkelt tegning kan stille. Det lyder i dén grad som noget, vi også har været vidne til i dag, og Blix’ arbejde minder os om, at magtkritik er en nødvendig og evig aktuel del af et demokratisk samfund.
Blix’ tegninger var drevet af mod, vid og humoristisk kritik af enhver autoritet. Hans virke demonstrerer, at selv den største magt og de stærkeste dogmer heldigvis er sårbare over for de kritiske spørgsmål, som en enkelt tegning kan stille. Det lyder i dén grad som noget, vi også har været vidne til i dag, og Blix’ arbejde minder os om, at magtkritik er en nødvendig og evig aktuel del af et demokratisk samfund.
Ernst Jonas Bencard
Litteratur:
Axel Bolvig: Ragnvald Blix. Skandinavisk satiriker i ord og streg, København 1985
Rikke Petersson: Blix. En skarp blick i en blodig tid. Politiske karikatyrer 1904-1955, Karlshamn 2006 / Oslo 2007