Ragnvald & Ida Blix' Fond

 

Ragnvald og Ida Blix’ Fond blev oprettet den 4. oktober 1990 jf. bestemmelserne i fru Ida Louise Christine Blix’ testamente. Fondens formål er

 

at yde økonomisk støtte til fremme af fortjenstfulde yngre danske og/eller norske tegnere og malere

 

Undtagelsesvis kan en legatportion også tilfalde andre kunstnere eller kunstinteresserede

 

 

Ansøgere må max. være fyldt 40 år. Fonden yder støtte til kunstnerisk arbejde, herunder specifik værkproduktion, rejser/studieophold, udstillinger, katalog- og bogproduktion m.m., og som regel ikke til dagligdagens udgifter som husleje, mad etc.

 

Fonden uddeler p.t. ca. 440.000 kr. årligt, hvoraf 100.000 kr. uddeles som en Blix-pris til en dansk og en norsk kunstner med hver 50.000 kr.. De øvrige legater overstiger normalt ikke 50.000 kr..

 

ANSØGNINGSSKEMA kan downloades og skal medsendes ansøgningsskrivelsen, hvortil endvidere skal vedlægges:

 

  • Budget
  • CV
  • Visuelt materiale – helst i papirform (ved fremsendelse af cd-rom/dvd skal ansøger sikre, at disse er i de mest gængse fil-formater) - ønsker ansøger sit materiale returneret skal vedlægges frankeret svarkuvert.

 

Afslag meddeles via e-mail.

 

Der afholdes bestyrelsesmøde i fonden to gange årligt i maj og november måned. Fonden kan som hovedregel ikke imødekomme ansøgninger til begivenheder/projekter, der har fundet sted inden ansøgningsfristen som er henholdsvis den 1. maj samt 1. november.

 

 

 

 

Fondens bestyrelse består af:
Mikael Wivel Kunsthistoriker, dr.phil.
Karsten Ifversen Redaktør
Hans Christian Galst Advokat (H)
Mette Sandbye (suppleant) Kunstkritiker
Ernst Jonas Bencard (suppleant) Museumsinspektør


Ansøgning indsendes til:

Ragnvald og Ida Blix’ Fond
v/advokat Hans Christian Galst
Gl. Strand 44
1202 København K.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ragnvald Blix var en norsk tegner, der størstedelen af sit liv boede i Danmark. Han kendes bedst for sine satiretegninger, der i 1930’erne og 40’erne latterliggjorde naziregimet i Tyskland.

 

Mona Lisa, 1903.

 

 

Læs mere om Blix.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hent ansøgningsskema her: PDF eller .doc